Sådan starter du en podcast

En begynderguide til podcasting

hvordan laver man podcast starter podcast hvad gør man

Hvordan laver man podcast? Godt du spørger! Podcastmediet er i rivende fremgang, og de fleste brancher kan nyde godt af denne udvikling.

Det er ikke blot fornøjeligt tidsfordriv, det er også en måde for dig, som professionel, at udtrykke dine ideer og din faglighed. Men hvordan gør man, hvad skal man og hvor starter man? I dette indlæg vil jeg kort fortælle hvad jeg har lært i min relativt korte karriere som podcaster.

Jeg har skrevet en kort oversigt med fordele og ulemper ved forskelligt udstyr, hosting og jingles.

Den kan du downloade her 👇

👉 Podcast udstyr – en oversigt 👈

 

1. Idé og koncept 💡 🤔

Idéen er nok det sværeste. Der er mange som blot mener, at de bør have en podcast fordi det er “det nye” og smarte. Men hvordan bærer man sig ad med at finde den rigtige idé til sin podcast?

Det er nemt at sige “jeg er skidedygtig til mit arbejde og jeg kan snakke i timevis om det”. Hvad er vinklen, hvem vil du gerne tale til (og/eller med), hvor lange episoder, hvor tit kan du lægge afsnit ud osv. Der er mange derude, som har podcasts om dit og dat, så overvej hvad du kan tilbyde. Hvorfor skal folk lytte til dig? Hvem skal lytte til dig? Hvad ved du helt vildt meget om, eller hvad er du enormt nysgerrig omkring? Podcasts behøver ikke være efter devisen “et afsnit om ugen, hver uge, i de næste ti år”. Nogle podcasts er hobbybaserede eller er blot en serie på 10 afsnit om et emne, der rører sig lige nu.

Det er det sværeste punkt, fordi det er så individuelt og subjektivt. Hvis du allerede har idéen, konceptet, målgruppen osv., så læs videre.

2. Keep It Simple, Stupid (KISS) 😘

Du vil være overrasket over, hvor hurtigt man kan fylde 30-60 minutter ud med et emne. Hold dig til et emne – det er selvfølgelig tilladt med nogle afstikkere. Det er trods alt en samtale i mange tilfælde. Men hvis folk tuner ind for at høre om ét emne og du kun berører dette emne i et øjeblik, og så ellers er all over the place, så er der risiko for, at dine lyttere giver op og ikke kommer tilbage. Hvis du har en samtalepodcast, hvor du og dine venner sludrer og sladrer, så overvej stadig at holde dig indenfor et afgrænset emne med en struktur, så det ikke stikker helt af.

Har du nogensinde siddet i toget og hørt på et par gamle venner sludre og sladre om ingenting? Ret kedeligt (ja, medmindre de har god sladder, men du skal nok passe på med injurier…)

 

 

3. Udstyr 🎙🎧 👄

Der findes enormt meget udstyr derude. Hvordan vælger man i mellem alle de forskellige muligheder for udstyr til sin podcast? Det kan være en ren jungle! Da jeg researchede udstyr til Live fra Rustvognen udarbejdede jeg derfor den oversigt, du kan downloade øverst på siden. Skal du have en Blue Yeti, en knaphulsmikrofon til hver gæst/vært, et helt studie? Det kommer an på dit ambitionsniveau og hvor dygtig du er til lyd. Hvis du gerne bare vil lave podcast med vennerne om jeres yndlingsfilm, så har de fleste smartphones også en rigtig fin mikrofon. Du kan altid investere i et helt studie når du ved, du vil blive ved, og at du er glad for podcastmediet.

Jeg fik et tip af en tidligere chef om at sætte ind i et skab med en masse jakker og tøj. Det absorberer virkelig, og jeg kan fortælle at det er en god idé. Men det bliver altså også hurtigt varmt! Du kan isolere dit soveværelse med æggebakker, købe lydabsorberende paneler i akustikbutikker eller sætte dig ind under dynen. Men overvej akustikken, når du optager. Man kan blive så træt i ørene af rungende lyd og værter, der afbryder hinanden.

 

4. Indhold og form 📝

Har du hørt mange podcasts, så har du nok en idé om fremgangsmåden. En chef spurgte mig tidligere, “jamen Sanne, hvor starter jeg, hvad skal jeg sige, hvornår kommer jinglen ind og hvor længe skal jeg tale om hvert emne?” 

Svaret er heldigvis, at det bestemmer du selv. Hvordan du opstiller din podcast er op til dig. Podcasts kan vare alt mellem 5 minutter til 2 timer (og sikkert derover, men jeg kender kun til Armchair Expert med Dax Shepard som varer 2+ timer og det er vist en niche for sig selv). Du kan have afsnit, der varer en halv time hvis du selv vil præsentere et emne, og en times tid hvis du udforsker emnet med en anden – om det så er en medvært eller en gæst.

Du kan med god samvittighed brug en formel, der hedder: 

  • Jingle
  • Podcast-intro (navn, vært(er), jeres tag-line)
  • Præsentation af emne (og evt. gæst)
  • Samtale om emnet (kan opdeles i flere under-emner)
  • Tak & farvel
 

5. Logo 💫🔅👁‍🗨

Hvordan beslutter man sig for et podcast-logo? Du kan sagtens lave dit eget logo, hvis du er lidt grafisk indstillet. Hvis ikke, så kender du sikkert én med Photoshop, eller som til nøds kan lege lidt i Paint. Der findes en del gratis programmer, hjemmesider og værktøjer med ikoner og tekstmuligheder til et podcast-logo.

De fleste podcast-logoer er nemlig ret enkle, og har podcastens navn som det vigtigste. Gerne et objekt, der viser podcastens emne, måske noget unikt for dig eller din branche, eller et billede af dig (og dine medværter).

 

6. Jingle 🎶🎷

Jinglen er den melodi, der spilles i starten af din podcast, som kendetegner dig og din podcast. Du kan betale dig fra at få en jingle lavet, hvis du vil have en unik lyd. Din helt egne unikke lyd er med til at brande dig, altså gøre dig genkendelig i lytternes ører, og får hurtigt lytterne ind i dit “podcast-univers”.

Der findes musikbiblioteker med gratis og copyright-fri musik som du kan benytte dig af, men de melodier har alle andre også adgang til. Overvej derfor om det skal være helt unikt.

Der findes hjemmesider som f.eks. Fiverr.com hvor professionelle musikere laver unikke jingles skræddersyet til dig og din podcast.

 

Hvordan redigerer podcast

7. Redigering 🖱🖥

Hvordan redigerer man podcast? 

Der findes mange gode muligheder for redigering af podcast. Jeg har selv kun erfaring med Audacity, som er et udmærket værktøj til podcastredigering – og så er det fuldstændig gratis! Win-win. Det tager lidt tid at lære, at redigere en podcast, men der findes en masse gode tutorials på YouTube. For det første klipper du lyden som det giver mening for dig – måske er der én der hoster, måske fortrød du hvad du sagde, eller du fumlede med ordene… Så starter du jo bare igen og klipper upseren ud. Easy peasy.

Derudover anbefaler jeg, at du bruger funktionen, hvor du kan klippe baggrundsstøj ud (Noise reduction). I starten af hvert afsnit bør du tie stille i et par sekunder for at få en baseline over baggrundsstøj. Den kan du så få Audacity til at klippe helt ud, og tilbage er bare din stemme.

Jeg brugte også funktioner som dynamisk kompressor, begrænser (Limiter), equalizer, samt fade in/out, hvor jeg satte intro/outro ind, eller hvis jeg har brug for en overgang fra ét emne til et andet.

8. Hosting 💾

En hostingside er en side, der opbevarer al din lyd og de vigtige koder, som sørger for at dine afsnit kommer ud på iTunes, Spotify, Podimo og hvorend man nu lytter til podcasts (koden kaldes også et RSS-feed). Der er mange muligheder, både betalt og i begrænset omfang, gratis versioner. SoundcloudPodbeanSpreaker, osv. osv. Du kan se deres tilbud og oversigter på hjemmesiderne, og så selv vælge, hvad der giver mening for dig og dit budget.

Du kan se i min oversigt, at jeg anbefaler Podbean. Det er den hostingside, jeg har erfaring med. I Podbean kan du lægge et afsnit op og fortælle Podbean, hvornår den skal ramme dine lyttere. Som regel går der et par timer, fra den er lagt op, til den er i Spotify/iTunes/osv. biblioteker. Ved specielle mærkedage, f.eks. jul/nytår kan man forvente lidt længere ventetid. Du må prøve dig frem.

Podbean er nem at navigere i, du kan se statistikker over hvem der lytter, hvornår, og på hvilke platforme. På hostingsiden skriver du bl.a. titel og beskrivelse, og her har du også mulighed for at ændre billede, hvis du vil have et bestemt billede til hvert  afsnit, f.eks. af din gæst. Det er god stil.

9. Promovering 🤩 🤳

Skal man have en Instagram, Facebook, Linkedin, YouTube side til din podcast? Kun hvis du vil. Det er i hvert fald en god idé at promovere dit nyeste afsnit, der hvor dine potentielle lyttere er. Så ved de, at der er nyt afsnit ude, og det gør dig del-bar. Så kan dine lyttere tagge venner (nye lyttere, yay!), dele opslag, finde dig på hashtags eller i nye grupper, skrive kommentarer og generelt engagere sig, hvilket kun gør din podcast mere populær. 

Ved Live fra Rustvognen lavede jeg en promo-video til hvert afsnit. Jeg udvalgte et kort klip (30-60 sek) med et fængende emne for at vise lytterne, hvad de kunne forvente af det nyeste afsnit. Her har jeg indsat logoet, for genkendelighed. På sociale medier er det også vigtigt at have undertekster, da mange scroller gennem Instagram og Facebook uden lyd.

10. Tips ☝😎

Her på falderebet har jeg et par tips til dig som podcaster. Hvordan sørger man så for, at sin podcast kan være bæredygtigt? Her taler jeg ikke klimavenligt, jeg taler om hvordan du kan sørge for, at have et konsekvent podcast-feed til dine lyttere.  

Tip A) Vær konsekvent. Mange podcastlyttere indlever sig i dit univers og vil derfor gerne vide, hvornår de kan høre dig. Der er selvfølgelig lyttere, der lige hører et afsnit her og der, når der er noget spændende, men du burde gå efter de trofaste lyttere, som vil høre dig hver uge. Eller hver anden uge. Eller hver måned. Lav en realistisk plan over hvor tit, du kan lægge et afsnit op.

Så derfor…

Tip B) Lav backup-afsnit. Life happens. Det er også i orden at misse en upload-dag en gang i mellem, men når du har opbygget en lytterskare, så går de jo og glæder sig til dit nye afsnit. Det er ikke altid muligt at optage podcast helt regelmæssigt, så sørg for at du har et par afsnit i baghånden, som du kan planlægge til de næste par uger… just in case. 

Er du klar til at gå i gang med podcasting?